白城市住房和城乡建设局原党委委员、副局长金鑫接受纪律审查和监察调查
Et boot er som regel et udtryk for den proces der gennemg?s fra en computer t?ndes til styresystemet er startet op. Fordanskning af udtrykket har medf?rt b?jninger som "at boote" og "den booter".
De trin en computer gennemg?r fra den t?ndes som starter styresystemet, kaldes en boot-sekvens.
Udtrykket er en forkortelse fra det amerikansk-engelske udtryk Bootstrapping (pull oneself over a fence by one's bootstraps). P? dansk i alm. tale: at tr?kke sig selv op ved h?ret. Dvs. at udf?re en h?bl?st umulig proces.[1]
Bootloader
[redigér | rediger kildetekst]De fleste computere kan kun udf?re programkode som forefindes i RAM eller ROM. I dag ligger styresystemer normalt altid p? en harddisk og i nogle tilf?lde p? en cd (live-cd) eller et USB flash drev. Der er alts? ikke noget styresystem i hukommelsen n?r computeren lige er blevet t?ndt og computerens hardware er ikke selv i stand til at starte programmer fra, eksempelvis, en harddisk. Derfor har computeren behov for et lille "hj?lpe" computerprogram som kaldes en bootloader. Dette programs eneste opgave er at finde og starte de programmer, som i sidste ende skal starte styresystemet. Ofte bruger man "Multi-stage" bootloaders, som blot er 2 eller flere bootloader-programmer der starter hinanden i r?kkef?lge indtil det sidste program starter styresystemet.
Det hele starter med at CPU'en starter software der ligger i en ROM (f.eks. BIOS'en i en IBM PC) p? en forud bestemt adresse. (CPU'en er designet til at g?re dette automatisk n?r computeren t?ndes). Dette software indeholder basale funktionaliteter som bl.a. s?ger hardwaren igennem efter enheder (diske/drev) som kan bruges til at boote fra, og henter et lille program fra en speciel sektion (almindeligvis boot sectoren) p? den enhed der skal bootes fra.
Bootloadere er ofte underlagt en r?kke begr?nsninger, is?r hvad st?rrelse ang?r. F.eks. skal bootloaderen p? en IBM kompatibel PC, kunne v?re indenfor de f?rste 446 byte i Master boot recorden, s? der ogs? er plads til partitions tabellen p? 64 bytes og en 2 bytes signatur indeholdende 'AA 55' (hex).
Second-stage bootloader
[redigér | rediger kildetekst]N?r der i almindelighed tales om bootloadere menes ofte Second-stage bootloaderen.
Den f?rste, lille, bootloaders job er at lokalisere og igangs?tte anden del af bootloader-sekvensen, blandt fagfolk kaldet Second-stage bootloaderen. P? den m?de arbejder man uden om tidligere n?vnte pladsbegr?nsning. En Second-stage bootloader er et mere komplet program, ofte med lidt menu-styring til eksempelvis multiboot – valg mellem flere operativsystemer. Man kan s?ledes f.eks. have b?de Microsoft Windows 7 og Debian installeret p? en pc, hvor man via menu-styringen i Second-stage bootloaderen kan v?lge om man vil have pc'en til at virke med Windows 7 eller med den Linux distribution, der er installeret. Fortryder man, booter man p? ny og kan v?lge det andet operativsystem.
Second-stage bootloadere:
- NTLDR – Microsoft Windows loader
- LILO – ?ldre loader til GNU/Linux
- GRUB – Nyere loader til GNU/Linux
- GRUB2 – Nyeste loader til GNU/Linux
Under normale omst?ndigheder er Second-stage bootloaden den sidste bootloader der k?res, inden styresystemet startes op.
Andre Boot metoder
[redigér | rediger kildetekst]Cd-rom boot kan enten g?res med en alm. bootloader som tidligere beskrevet, eller via emulering af enten harddisk eller floppydisk. Cd-rom boot foretages i henhold til El Torito-standarden.
Man kan ogs? boote over netv?rk, bl.a. via PXE standarden - og i ?ldre it-tid over bootp.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "figurative 'bootstraps'" (Mailingliste) (engelsk). 2025-08-07.